Hun skaffer sig af med hunde, når de ikke længere er nuttede hvalpe: Jeg ved, folk vil blive chokerede

Over de seneste fire år har britiske Shona Sibary forelsket sig i fire forskellige hvalpe. Hver gang er hun kørt langt og har betalt dyrt for at få hvalpene med hjem.

Men blot måneder senere har hun givet dem væk. Det indrømmer hun i et indlæg i Daily Mail, som har fået diskussionerne til at fyge i Storbritannien.

- Jeg ved, folk vil blive chokeret over min manglende forpligtelse over for hunde. En hund skal være ens for livet, ikke? Ikke indtil den bliver lidt irriterende og begynder at tabe hår over hele sofaen, skriver hun.

Hver gang, hun har anskaffet sig en hvalp, har hun efter eget udsagn taget sig godt af den, trænet den, så den er renlig, betalt for vaccinationer og mikrochips.

- Så hvor er alle disse firbede venner, jeg lovede et hjem for evigt? Jeg skammer mig over at sige, at jeg ikke aner det. Det sekund, de bliver for besværlige - hvilket de altid gør - holder jeg op med at være forelsket og begynder at annoncere dem i vores lokale avis, skriver hun åbenhjertigt.

Læs også: Vanvittig mand hældte batterisyre på Golden Retriever - dens forvandling giver gåsehus

Man skulle tro, at hun efter fire hunde og tusindvis af kroner havde lært lektien. Det har hun ikke.

- (Men) jeg har lige fundet og købt endnu en hund. Denne gang er hun en syv måneder gammel krydsning af en mynde og en cocker spaniel, som Dolly (Shona Sibarys datter) har givet navnet Clover. Og hvis hun bliver ved med at hoppe op på køkkenbordet og stjæle mad, vil jeg formentlig også slippe af med hende, skriver Shona Sibary.

Hun ved godt, at hun med indlægget inviterer til kritik fra alverdens hundeejere, men beder folk ikke bedømme hende for hårdt.

- Jeg indrømmer, at der må være noget mentalt gal med mig. Hvorfor skulle jeg ellers blive ved med at købe hunde kun for at vinke farvel til dem efter et års tid?, spørger hun og tilføjer:

- Der er intet, jeg ikke vil gøre for min nye hundeven. Men så snart tingene bliver komplicerede og de udvikler et problem, så drømmer jeg ikke om en hundefri eksistens som enhver normal person. I stedet begynder jeg at overveje, om der findes en anden, mere passende hund derude.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip