Hun tændte mandens computer og opdagede det værst tænkelige på deres bryllupsrejse

Skrevet af Kirstine Petersen

06/04/2016

Dagens topnyheder

Det skulle være den lykkeligste tid i deres liv, da det britiske par Jazmin og Jason Cullen blev gift for fem år siden.

Men på bryllupsrejsen opdagede Jazmin tilfældigvis noget forfærdeligt om sin mand, da hun åbnede hans bærbare computer på deres bryllupsrejse. 

Computeren indeholdt børnepornografiske billeder, hvilket fik Jazmin til at gå til politiet.

De kunne oplyse den nygifte kvinde om, at hendes mand tidligere havde siddet i fængsel for besiddelse af op mod 8.000 billeder af misbrugte børn og spædbørn og for at dele dem med andre pædofile.

Da han kom ud af fængslet, havde Jason skiftet efternavn, mødt Jazmin og friet til hende kort efter. Hun faldt for hans charme og sagde ja.  

Efter den chokerende opdagelse på bryllupsrejsen, fandt Jazmins bedstemor også upassende billeder af børn helt ned til toårsalderen, efter at Jason havde lånt hendes computer.

De to kvinder konfronterede Jason med fundet, som først forsøgte at give den ældre kvinde skylden for billederne, men til sidst tilstod han.

- Han virkede som sådan en normal og charmerende mand, og den dag i dag har jeg stadig svært ved at tro, at det er den samme person, der er tale om. Jeg ville gerne tro, det var en fejl. Jeg støttede på intet tidspunkt op om hans handlinger, men jeg ville så gerne tro, at der var tale om en misforståelse, siger Jazmin Hodson til Metro.

Hun væmmes ved ham, men er stadig gift med Jason i dag, fem år senere, fordi han nægter at lade sig skille fra hende. Skilsmissesagen behandles stadig.

Efter fundet bryllupsrejsen blev Jason tiltalt for at være i besiddelse af 20 børnepornografiske billeder, men er ude nu efter en varetægtsfængsling på fire uger og 18 måneders samfundstjeneste.

Læs også: Det ligner et helt traditionelt bryllup - indtil du ser, hvem der går ned ad kirkegulvet med dem

Læs også: Pædofil overfalder pige på toilet: Men han havde overset en væsentlig detalje