Hun var ham utro i to år, men vil have en chance til: Hans svar er perfekt

“Skat, vi må snakke sammen. Du skylder mig en chance til.”

Sådan skrev en kvinde angiveligt til sin kæreste, efter han havde fundet ud af, at hun havde været han utro i to år.

Mandens ven har lagt et billede op på Imgur. Det viser ifølge vennen en samtale mellem den brændte fyr og ekskæresten. Vennen opdagede angiveligt samtalen, fordi fyren havde glemt at logge af Facebook.

Efter kvinden har bedt om en ny chance, går fyren i gang med en længere historie.

“Jeg kan huske engang, hvor jeg hjalp min far i haven, og da dagen var slut, var vi dehydrerede og trætte, så vi bestilte noget indisk take away og fik et par øl. Morgenen efter vågnede jeg op og skulle simpelthen sådan skide,” skriver han.

Manden forklarer videre det problematiske i at gå på toilettet, efter man har spist stærkt krydret indisk mad. Det ville formentlig blive temmelig ubehageligt.

“Jeg sad der i 14 minutter og prøvede at presse denne dæmonlort ud af mig. Jeg led, fordi det brændte,” forklarer han malende og tilføjer længere nede:

“Det tog resten af dagen, før det føltes normalt igen, men ved du hvad?”

“Hvis jeg havde valget, ville jeg hellere gå ud og finde den lort, holde den tæt ind til mig, undskylde over for den, fortælle den, at alt var i orden og så presse den tilbage i min røv, end jeg ville give dig en chance til,” slutter den brændte herre.

Læs hele samtalen nedenfor.

Dagens Gossip