Hund døde i varm bil

Skrevet af Jens Simonsen

07/08/2014

Dagens topnyheder

I weekenden måtte en schæferhund i London lade livet, da dens ejer glemte den i en varm bil.

Det var en forbipasserende, der tilkaldte politiet. Da de ankom til stedet, var adskillige personer igang med at forsøge at få hunden til at drikke vand, mens den lå næsten livløs på fortovet.

Politiet kørte hunden til en nærliggende dyreklinik, men desværre døde hunden, inden de nåede frem.

Hundens 27-årige mandlige ejer blev anholdt, da han kom tilbage til bilen for at ville lukke hunden ud. Han blev efterfølgende sigtet for dyremishandling, men er løsladt mod kaution. Sagen forventes at køre i september.