Hund dødsdømt for bid: Nu skal sagen for Højesteret

Skrevet af Jesper Larsen

15/02/2015

Dagens topnyheder

Staffordshiren Izzy bed en kvinde, og hunden blev derfor indstillet til aflivning. 

Men ejeren nægter at accepterer hundens dødsdom, og et længere juridisk slagsmål har nu ført til, at sagen skal prøves ved den højeste domstol i Australien, skriver The Age.

Sagens startede i sommeren 2013, hvor Izzy stak af fra sin ejers grund og gik til angreb på en kvindes hund. Hun forsøgte at skille hundene ad, hvilket fik Izza til at bide hende i fingeren, så hun fik et dybt sår på 1.5 centimeter på fingeren.

Efterfølgende besluttede myndighederne, at hunden skulle aflives, og siden juni 2013 har hunden siddet på et dyreinternat og ventet på sin dødsdom.

Men hundens ejer ville ikke acceptere dommen og førte derfor sagen ved flere retsinstanser, hvilket nu har ført til, at dommen skal prøves ved den australske Højesteret.

- De fleste anker i tilsvarende sager bliver afvist, så det er opløftende at sagen bliver prøvet ved Højesteret, siger Graeme McEwen, der er grundlægger af Barristers Animal Welfare Panel og advokat for den dømte hunds ejer til The Age.

Advokaten arbejder gratis i forsøget på at redde hundends liv.

Det er første gang i australsk historie, at en aflivningssag bliver prøvet ved Højesteret.