Hund finder baby-delfin og redder dens liv

En lille hund ved navn Leia er blevet udråbt til en helt for at redde en strandet baby-delfin på stranden i Wales.

Billeder og video af redningsaktionen, der fandt sted for et år siden, bliver lige nu delt på livet løs på internettet. Leias ejer forklarer til videoen, han har lagt på YouTube, at han tog billeder af det smukke landskab, da han hørte hunden gø længere nede ad stranden.

Da han kom tættere på, gik det op for ham, at hunden havde fundet en baby-delfin - eller et baby-marsvin - som sad fast i strandkanten. Leia blev ved med at gø, indtil hendes menneske kom hen for at hjælpe.

- Jeg blev i området et stykke tid efterfølgende for at være sikker på, han ikke kom tilbage igen. Jeg talte med kystvagten, da jeg fik signal på telefonen og indrapporterede det. Den lille fyr var heldig, for der var ingen andre i miles omkreds, skriver hundeejeren til videoen.

Læs også: Naboen hører et ‘råb om hjælp’ fra skoven - dyrepolitiet er forundrede over det, de finder

Se redningsaktionen nedenfor.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV