Hund går 12 kilometer for at hente mad til sine venner

Skrevet af Sol Stoffregen

20/07/2014

Mest læste i dag

Den brasilianske hund Lilica har en fast mission hver nat, som skaber stor glæde hos dens to- og firbenede venner.

Læs også: Indsamling til at flytte deprimeret isbjørn til Canada tager fart 

En video fra et brasiliansk tv-indslag viser, hvordan Lilica hver nat går den lange tur fra sit hjem på en losseplads til en dyreglad kvinde ved navn Lucia - en tur på 12 kilometer over trafikerede veje. Hos Lucia får Lilica en stor pose med mad, som hunden først spiser af og siden tager resten med hjem til sine venner på lossepladsen. Det skriver myfox8.com.

Læs også: Mand gik fra hund i glohed bil: Nu er han sigtet

Lilica bor hos ejerne af lossepladsen, men inden da var hun hjemløs og lærte den omsorgsfulde kvinde at kende, fordi Lilica rodede i Lucias skraldespande. På lossepladsen bor der udover Lilica og hans ejere også katte, hunde, høns og et muldyr, som alle får lov at spise af madposen.

Læs også: Gør ikke det her derhjemme: Kobraslanger babysitter sovende barn

I de sidste fem år har Lilica hver nat gået den lange tur. Og hver gang sidder Lucia klar på deres faste mødested med en pose fyldt med hjemmelavet mad.

Lucia er så glad for Lilica, at hun ikke nænner at tage væk fra sit hjem, heller ikke på ferie - for hvem skal så forsyne hendes firbenede ven med mad.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med


Se YouTube-videoen, hvor Lilica henter mad hos Lucia og deler den med venenrne på lossepladsen, her: