To hunde hængt på Sicilien

Skrevet af Alexander Klemp

05/12/2014

Dagens topnyheder

Et makabert syn blev i aftes opdaget i den lille italienske by Partinico på Sicilien.

Sådan skriver The Guardian.

Her fandt man nemlig to hunde - en belgisk hyrdehund og en engelsk setter - hængt.

Hundene tilhørte journalisten Pino Maniaci, som arbejder ved den lokale nyhedsstation Telejato. En station, som i lang tid har været en torn i øjet på den italienske mafia. Telejato har igennem en årrække rapporteret om mafiaens aktiviter, og senest om den massive stigning i salget af kokain på øen.

- Byen flyder over med kokain, og vi har fokuseret meget på det. Nu er marihuana yt, og eftersom kokain er dyrere, så er kriminaliteten eksploderet,- fortæller Pino Maniaci. På spørgsmålet om det er mafiaen, som står bag likvideringen af hans hunde svarer han:

-Mafiaen står altid bag den slags ting.-

Pino Maniaci har været under konstant politibeskyttelse siden 2007, og er ikke uvant med attentater. Så sent som i sidste uge stak ukendte gerningsmænd ild til hans bil foran hans arbejdsplads.

Foruden at være en kendt kriminaljournalist, så er Pino Maniaci også kendt for hans kærlighed til dyr.