Hundeloven: Kæmper for at redde to hundes liv

Skrevet af Elo Christoffersen

31/07/2013

Dagens topnyheder

Foreningen Fair Dog er gået aktivt ind i en sag om to hunde fra Herning.

Lokalpolitiet i Herning mener, at hundene Silva og Rex er blandingshunde og skulle stamme fra blandt andet amstaff-hunde. Amstaff er i følge hundeloven ulovlige. Derfor skal de to hunde aflives på fredag, skriver aoh.dk.

Ejerskabet af den ene af hundene er blevet overdraget til formand for Fair Dog, Charlotte Andersson. Hun vil kæmpe for de to hundes liv. I første omgang vil hun have udsat aflivningen af Silva og Rex. Nu beder Charlotte Andersson Retten i Herning om at se på sagen:

- Hundeloven er den eneste lov, hvor politiet har lov til selv at dømme og på den måde sætte retssystemet ud af spil. Nu har vi bedt retten i Herning om at få en syn og skønsmand på sagen. Jeg vurderer, at vi kan have en afgørelse på den sag om tre uger, men politiet holder fast i at aflive hundene på fredag, fortæller Charlotte Andersson til aoh.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Foreningen Fair Dog har nu sat en kampagne i gang på deres facebook-gruppe, der tæller knap 7.000 medlemmer. De skal sende en opfordring om at skåne Silva og Rex. Budskabet sendes både ud på facebook og til pressen.