Hundeluftersagen: Frifundet dreng vil søge erstatning på 115.000 kroner

Skrevet af Lotte Sørensen

23/10/2013

Dagens topnyheder

146 dage sad en 16-årig dreng varetægtsfængslet for det overfald i Odense-bydelen Vollsmosen, der efterlod 59-årige Ib Johannes Hansen hjerneskadet og lammet. Tirsdag i sidste uge blev han frifundet, mens hans to kammerater fik 15 måneder og to års fængsel.

Ifølge drengens forsvarer, Mette Grith Stage, vil han nu søge om erstatning for den tid, han sad fængslet. Det skriver fyens.dk.

Læs også: Hundelufter tæsket til hjerneskade: Kommune vil tage sygedagpenge fra lammet voldsoffer

Taksten for 146 dage er 114.850 kroner. Til sammenligning har offeret indtil videre fået 10.000 kroner i erstatning. Han kan dog muligvis få mere i en civil retssag.

Den 16-årige dreng har indrømmet, at han var tilstede under overfaldet, hvor kammeraterne stak af med Ib Johannes Hansens drikkedunk, briller, hundesnor og pung. Det er dog i løbet af retssagen kommet frem, at han tidligere har løjet og nægtet at udlevere sin telefon til politiet.

Og det kan få betydnig for hans erstatningssag. Her får man nemlig normalt ikke en øre, hvis man selv har været skyld i varetægtsfængslingen ved ikke at samarbejde med politiet.

Læs også: To drenge skal i fængsel for brutalt overfald på hundelufter i Vollsmose

Ib Johannes Hansens svigerinde, Karen Beckert, mener ikke, at drengen bør få erstatning. Hun er især fortørnet over, at han ikke tilkaldte hjælp.

- Det har vi altså pligt til i Danmark. Men jeg ved ikke, hvor meget man kan klandre en 16-årig dreng, som lader til at være forsigtig og letpåvirkelig af kammerater, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær