Hunden sidder alene i bilen, da manden begynder at hamre på ruden med en stor sten

Skrevet af Morten Larsen

18/06/2016

Mest læste i dag

En canadisk mand valgte at tage sagen i egen hånd, da han forleden fik øje på en lille hund i en aflåst bil.

Det dramatiske optrin udspillede sig på en parkeringsplads i byen Grand Bend, hvor termometret viste over 30 grader.

Den lille hund var mutters alene på bagsædet af køretøjet, der hverken havde åbne vinduer eller klimaanlægget tændt.

Hunden var blevet efterladt i bilen af sin ejere, der var taget på festival i nærheden af parkeringspladsen.

Selvom arrangøren af den lille festival sagde i højtalerne, at der var en hund fanget i en varm bil ude på parkeringspladsen, så sad hunden fortsat alene i køretøjet.

En af dem, der dog bed mærke i beskeden i højtalerne var Will Costa, der straks gik ud på parkeringspladsen for at se, hvad der foregik.

Læs også: Hund efterladt alene i bil på varm sommerdag - ejeren har hængt en seddel i ruden til forbipasserende

- Jeg kunne ikke tro det, da de sagde beskeden i højtalerne. Det var så varmt, siger Will Costa, der ude på parkeringspladsen fik øje på en voksende menneskeflok om bilen med hunden i.

Will Costa begyndte at optage optrinnet på sin telefon, da en mand gjorde tanke til handling ved at hamre en kæmpe sten mod bilruden.

Det tog ham 20 minutter at få knust ruden, og den friske luft strømmede ind til den forpjuskede og drivvåde skabning på fire ben.

- Hunden var fuldstændig gennemblødt, siger Will Costa til CTV News.

Han forklarer, at ejerne - et ungt par i begyndelsen af 20'erne -  først dukkede op efter en lille times tid.

De blev bedt om at tage med hen på den lokale politistation, men historien melder ikke noget om, hvorvidt kæresteparret er blevet tiltalt for episoden eller om de slap med en løftet pegefinger.

Her er, hvad du skal gøre, hvis du ser et levende væsen i en varm bil:

Først gælder det om at finde ud af, om ejeren er i nærhed af bilen. Er du ved et supermarked, kan du bede om at få eftersøgt ejeren over et samtaleanlæg eller alliere dig med en, der kan gøre dette, mens du står for nedenstående punkter, politiet kommer med:

1. Tjek, om en af dørene i bilen er åben.

2. Kontakt politiet på 114 – evt. 112, hvis problemet er akut.

3. Noter bilens registreringsnummer.

4. Noter klokkeslæt  - eventuelt, hvor lang tid, du vurderer, barnet eller dyret har været låst inde, og hvad klokken var, da du så det forladte væsen for første gang.

5. Find ud af, hvordan ventilation og lufttilførsel er – er der fx. et vindue åbent nogle steder?

6. Knus kun ruden i nødstilfælde. Vi taler her om situationer, hvor barnet eller dyret er i helbredsmæssig fare eller i direkte livsfare.

Se her videoen af den dramatiske redningsaktion

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: