Hund/mand sat til salg på guloggratis.dk

En noget speciel annonce har fundet vej til hjemmesiden guloggratis.dk, hvor danskere sælger og køber gamle som nye genstande.

I dag har en person fra Hjørring i Nordjylland oprettet en salgsannonce med titlen "Henning sælges". Og prisen for Henning er 250 kroner - men ved en hurtig handel kan prisen slås ned til 150 kroner.

Af den videre tekst fremgår det, at Henning er en mand/hund, hvilket annoncens billede også indikerer.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Den anonyme sælger vil gerne af med Henning pga. flytning og mangel på plads.

"I kan kalde ham, hvad I vil, men til daglig bliver han kaldt Henning. Han er cirka 193 cm høj, og vejer 94 kg. Han er ca. 26 år, og han er meget legesyg. Hans kurv og legetøj medfølger", skriver sælgeren fra Hjørring.

Det har desværre ikke været muligt for Dagens.dk at få en uddybende kommentar fra menneske-/hundesælgeren.

Dagens Gossip