Hundredvis af immigranter stormer spansk enklave

Immigranterne ville ind på spansk territorium, og det lykkedes for omkring 100 af dem, oplyser en talskvinde fra den spanske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Afrikanerne havde delt sig i to grupper, som forsøgte at slippe forbi grænsehegnet to forskellige steder tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt.

Immigranterne håber, at der venter dem asyl på den anden side af hegnet, og mens de tidligere primært forsøgte at få adgang til Spanien fra De Kanariske Øer, har deres fokus nu flyttet sig til Melilla, hvor der bor omkring 80.000 mennesker.

Rettighedsgrupper oplyser ifølge AFP, at immigranterne camperer i det fri på den marokkanske side af Melilla, mens de venter på en chance for at krydse grænsen. Ifølge Læger uden Grænser bliver en del af dem misbrugt af det spanske og marokkanske politi i området, efter at menneskehandlere har ført dem til grænsen.

BNB

Dagens Gossip