Hundredvis af stjålne cykler fundet hos cykelhandler

Skrevet af admin

09/07/2015

Dagens topnyheder

Københavns Politi sigter en cykelhandler for groft hæleri, efter at man i mandens forretning på Nørrebro har fundet mellem 250 og 400 stjålne cykler.

- Vi er ikke helt færdige med at tælle op endnu, men der er tale om forskellige slags cykler. Både Christianiacykler, og der er også dyre cykler imellem, fortæller central efterforskningsleder Sajjad Haider til Ritzau.

Det var lidt en tilfældighed, der gjorde, at politiet kom på sporet af de mange stjålne cykler.

- Det er en fyr, som genkender sin cykel inde i forretningen. Den er ved at blive omlakeret, fortæller Sajjad Haider.

Da politiet ankom til stedet, kunne man via politiets cykelregister konstatere, at der var tale om et hav af stjålne cykler.

/ritzau/