Hus nedbrændt i Fuglebjerg: 14-årig nåede ud i tide

Skrevet af Ann Katrine Warren

02/03/2013

Dagens topnyheder

En 14-årig dreng var alene hjemme, da der sent fredag aften udbrød brand i et hus på Fuglebjerglundvej i Fuglebjerg på Vestsjælland.

Sn.dk skriver, at drengen opdagede, at der var nogle problemer med strømmen, og drengen ville få nogen til at kigge på el-installationerne. Men pludselig brød ilden ud.

Flammerne bredte sig hurtigt, men den 14-årige fik reddet sig selv i sikkerhed. Huset kunne brandfolkene dog ikke redde.

Drenges forældre var på vej hjem fra Tyskland, da branden opstod. Det var et sørgeligt syn, som mødte dem ved hjemkomsten.