Husejer straffes for en god gerning

Skrevet af Elo Christoffersen

30/09/2012

Mest læste i dag

 

Jens Rasmussen på Egevej i Vemmedrup troede han gjorde en god gerning, da han på egen hånd havde beskåret to træer. De voksede et pænt stykke ud over vejbanen og havde også skåret presenningen op på en lastbil.   Jens Rasmussen fortæller til Dagbladet Køge, at Køge Kommune ikke reagerede på grundejerforeningens talrige henvendelser om træerne. Derfor tog Jens Rasmussen sagen i egen hånd.   Den gode gerning har udløst politianmeldelse, beskyldning om hærværk, besøg fra politiet og et erstatningskrav på 27.000 kroner fra Køge Kommune.   - Det lugter af pamperi og af embedsmænd, der går alt for højt op i paragraffer, men det kunne jo klares på en helt anden måde, siger Jens Rasmussen til avisen.   Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune, Erling Larsen, vil nu undersøge sagen.