Husejer tjener 710.000 på sofasalg

En nybagt husejer på Falster har god grund til at gnide sig i hænderne. Salget af to sofaer har nemlig - uventet - indbragt 710.000 kroner.

Sofaerne fulgte huskøbet, og der var en besked fra hussælgeren om, at de bare kunne ryge ud, hvis køberen af huset ikke ville have dem. Istedet satte hun sofaerne til salg på Lauritz.com, skriver TV2 Øst.

Det viste sig at være en god idé.

Sofaerne er nemlig tegnet til Kongerummet i Radiohuset i 1936 og designet hos Vilhelm Lauritzen, hvor møbelarkitekt Finn Juhl var ansat i den periode.

Fredag blev den første af sofaerne så solgt til 320.000 kroner med bud fra store dele af verden. Lørdag blev den anden solgt til 390.000 kroner.

Dagens Gossip