Husk medarbejdernes sundhed og miljøet i dit værksted

Skrevet af Redaktionen

09/12/2013

Dagens topnyheder

Det har altid været et af John Madsens største fokusområde, når han som værkstedschef har ansvaret for tre værksteder fordelt i Tilst, Hasselager og Risskov i Aarhus.

John er 58 år gammel og startede som mekaniker i 1979 hos Aarhus Sporveje.

- Vi vil gerne behandle vores folk og miljøet ordentligt, siger John, hvis tre værksteder, er i gang med en ISO certificering, for at bruge mindre energi, varme, vand og brændstof. I alt har han ansvaret for 25 medarbejdere og vedligehold af 190 busser.

- Det er vigtigt for os at være en foregangsvirksomhed indenfor miljøet og vores medarbejders sundhed. Allerede inden det blev lovpligtigt, købte vi asbestfrie bremser. Det var besværligt for os, da alle havde disse bremser. Efter et par år blev det lovpligtigt, hvilket gav os en fordel, da vi var nogen af de få, der havde erfaring med det, siger John.

Det er vigtigt for John at underleverandørerne skal leve op til deres strategi om at beskytte vores medarbejdere og miljøet, så de sidste 8 måneder har de samarbejdet med kemiproducenten TUNAP om at sænke brændstofforbruget.

Det gøres ved at tilsætte brændstoffet et tilsætningsstof, der skal forbedre forbrændingen og dermed sænke brændstofforbruget.

Det vigtigste for John, når han skal vælge underleverandører indenfor kemi er, at virkningen er i top samtidig med at kemien er så lidt sundhedsskadeligt overfor hans medarbejdere og miljøet.

- Prisen på kemi er ikke så vigtig, da det spiller én meget lille rolle i de samlede udgifter til serviceringen af busserne. Når det kommer til forbrugsvarer, som kemi hører ind under, så har vi selv suverænt styr på det. Det betyder at vi ikke skal have det i udbud, så vi kan selv vælge de firmaers hvis produkter passer ind i vores strategi, siger han.

- En af grundene til at vi samarbejder med TUNAP er, at de kan gøre vores busser mere miljøvenlige, ved at deres midler kan være med til at rense busserne igennem, så de skader mindre. Vi har sågar et eksternt firma til at sikre at vores underleverandørs datablade stemmer overens med det de lover os. Vi bruger desuden det samme firma til at laver helbredstjek for vores medarbejdere én gang årligt, lyder det fra John Madsen.

Carsten Nielsen, der har været mekaniker i 11 år hos Aarhus Sporveje siger:

- Det er dejligt at vi har en mester der er åben overfor nyt kemi og tænker på vores sundhed. Det overrasker os ikke at vi er begyndt på et nyt program med TUNAP, da vi altid har en god dialog her i huset mellem mekanikerne og mester. Tidligere har vi haft mange tiltag i den boldgade.

Det er dog ikke kun ansvaret for medarbejders helbred, der spiller en rolle.

- Vi har så mange busser kørende rundt i Aarhus området, så vi skal også tænke på miljøet generelt og borgerne i Aarhus områdets helbred. Vi kigger generelt på miljøforbedringer, så vi kører et forsøg med TUNAP omkring brugen af en sprinklervæske der er uden duft- og farvestoffer, så borgerne ikke skal udsættes for dem. Derudover så kan vores store tagarealer hente regnvand ned, som vi kan bruge til at vaske vores busser med. Vi har desuden også solceller på flere af værkstederne og vi ønsker at gøre mere inden for regnvand og solceller, fortæller John inden han skal videre med dagens pligter.