Husk penge: Scanningsbilleder kan være dyr fornøjelse

Skrevet af Sol Stoffregen

15/10/2013

Dagens topnyheder

Det kan være en bekostelig affære at blive indehaver af de kære scanningsbilleder, som gravide bliver tilbudt i forbindelse med scanninger af maven. Især hvis man gerne vil have mere end et billede at vise til familie og venner.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

På langt de fleste af landets hospitaler skal man huske pengepungen, når babyen i maven skal scannes. Det viser en undersøgelse, som TV2 står bag.

I den billige ende finder man Sønderborg og Haderslev Sygehus, som ganske gratis forsyner kommende forældre med scanningsbilleder.

- Det er en service, som det er bestemt, at vi skal yde gratis, siger Bo Sultan, der er klinikchef ved gynækologisk afdeling på Sønderborg Sygehus til TV2 og forklarer, at tidligere skulle man betale for billederne, men på grund af det store administrationsarbejde blev det droppet igen.

Det næstbilligste sted er Rigshospitalet, hvor prisen for et billede er 20 kroner. Dette beløb er besluttet i det Sundhedsfaglige Råd i Region Hovedstaden, og derfor gælder det alle hosptaler i regionen.

LÆS OGSÅ: SYV TING DU IKKE VIDSTE OM BRYSTER

Ifølge chefjordmoder på Rigshospitalet går pengene til diverse driftsomkostninger og indkøb i forbindelse med billederne.

I region Midt er prisen også den samme i hele regionen, nemlig 25 kroner pr. billede af baby - uanset om du er gravid i Randers, Viborg eller Århus.

Den største pengesluger er Aalborg Universitets Hospital, som forlanger 50 kroner pr. billede.

- Vi har sat prisen ud fra, hvad vi mener, er rimeligt. De penge, familierne betaler for billederne, går ind på en billedfond, som går til personalets uddannelse, siger specialeansvarlig overlæge Peter Skovbo til TV2 og tilføjer, at pengene er en stor hjælp på et skrabet uddannelsesbudget.