Husker du Amy? Adoptivbarn genforenet med sin mor

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/10/2013

Dagens topnyheder

Den 14-årige pige Amy har været så meget igennem, siden hun i 2009 kom til Danmark som adoptivbarn fra Etiopien sammen med sin lillesøster. I dag blev hun endelig genforenet med sin biologiske mor, som er kommet på besøg. Det skriver Politiken. 

Det skabte stor debat, da Amy i marts 2012 hårdhændet og med magt blev tvangsfjernet fra sin plejefamilien. Tvangsfjernelsen blev optaget på video og bragt i adskillige medier.

LÆS OGSÅ: Amy-sagen: Kommune sender Amy tilbage til plejefamilie

Amy var i 2011 blevet opgivet af sine adoptivforældre, men Næstved Kommune og adoptivforældrene ønskede, at hun skulle på døgninstitution frem for at blive i plejefamilien, hvor hun var tryg.

Efter en lang kamp og meget medieomtale valgte kommunen dog at lytte til Amy og børnesagkyndige, og pigen fik lov at vende tilbage til plejefamilien.

LÆS OGSÅ: Politiet opgiver Amy-sag

Det seneste år har Amy haft kontakt med sin biologiske mor via breve og skype, og nu er moren, Genet Kedir, altså kommet til Danmark med støtte fra den internationale NGO Against Child Trafficking. Det er formentlig første gang, at et adoptivbarn i Danmark på den måde får besøg af en biologisk forældre.

Genet Kedir fortryder i dag, at hun opgav Amy og lillesøsteren, men hun beskriver, at hun var syg og nærmest blev hjernevasket. Hun vil nu forsøge, at få Amys adoption ophævet, men understeger, at datteren selv må bestemme, om hun vil bo i Danmark eller Etiopien.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information