Husker du den lille dreng fra 'Love Actually'? Sådan ser charmetrolden ud i dag

Selvom store filmstjerner som Hugh Grant, Colin Firth og Liam Neeson alle havde fremtrædende roller i  'Love Acutally' fra 2003, så er vi nok mange, der især husker den romantiske komedies lille og rødhårede dreng.

I den britiske film var der utallige sidehistorier med farverige karakterer, der alle jagtede kærligheden i juledagene, og en af disse kærlighedssøgende personer var den forelskede unge fyr Sam.

Og mens hans far – der blev spillet af den nordirske skuespiller Liam Neeson – sørgede over tabet af sin kone og drengens mor, så ville Sam erobre hjertet hos en af pigerne fra skolen.

I filmen allersidste scene smeltede den romantiske dreng, der blev spillet af Thomas Brodie-Sangster, alverdens biografgængeres hjerter ved at løbe efter sin udsete i en lufthavn.

Læs også: Megastjerne drømmer om rolle i dansk tv-serie

Siden da forsvandt Thomas Brodie-Sangster nok for de fleste menneskers bevidsthed, men forleden vakte han faktisk opsigt i en lufthavn igen.

Den i dag 25-årige skuespiller var fløjet til Los Angeles, hvor han skulle promovere den nye film 'Maze Runner 2'.

I den amerikanske storby fik fotograferne knipset flere billeder af den tidligere barnestjerne og holdet fra den nye film.

Mange mennesker husker nok udelukkende den engelske skuespiller for rollen i 'Love Actually', men den tidligere barnestjerne har faktisk siden haft travlt med roller både på film og tv.

Det er blandt andet blevet til roller i den anmelderroste tv-serie 'Game of Thrones', mens han for seks år siden spillede en meget ung Paul McCartney i Beatles-filmen 'Nowhere Boy'.

Rollen i 'Love Actually' står dog stadig som noget helt særligt hos  Thomas Brodie-Sangster.

- Det er stadig noget, som jeg holder tæt på mit hjerte, siger Thomas Brodie-Sangster til Metro

Dagens Gossip