Husker du drengen, der overfaldt en blind dreng? Nu straffer skolen den blindes redningsmand

Skrevet af Kirstine Petersen

26/09/2015

Mest læste i dag

Huntington Beach High School i Californien befinder sig i et dilemma for tiden.

I onsdags overfaldt en dreng, som sidenhen er blevet udråbt til at være en serie-mobber, en blind fyr, der går på skolen.

Den blinde kunne i sagens natur ikke forsvare sig, og derfor sprang 17-årige Cody Pine til og sendte mobberen i jorden med et enkelt slag i hovedet – efter at han tjekkede, om den blinde skolekammerat var okay.

- Prøver du på at hoppe på en fu….. blind fyr, mand? Hvad fanden er dit problem?, råber Cody på de videooptagelser, der er af episoden.

Læs også: En mobber slår en blind dreng - men så rammer karma ham med det samme

Mobberen blev sidenhen arresteret og sigtet for en mindre forseelse ifølge New York Post. Han er nu løsladt og hjemme hos sine forældre igen.

Cody Pine derimod er ligesom drengen bortvist fra skolen, der har en “nultolerance profil over for vold”.

Vold er vold ifølge skolen, og det begik Cody, da han slog mobberen i gulvet.

Forældre, hvis børn tidligere har været mobbet voldsomt af samme dreng, som overfaldt den blinde fyr, er så gale over bortvisningen, at de samler underskrifter ind mod skolens beslutning. Indtil videre har 30.000 skrevet under, men der er ingen tegn på fra skolen side, at de ændrer holdning.