Husker du ”heksebarnet” Hope? Sådan har han det i dag

For en måned siden skrev den danske nødhjælpsarbejder Anja Lovén et rørende opslag på sin facebookside, der omhandlede drengen Hope.

Anja arbejder med at hjælpe såkaldte ”heksebørn” i Nigeria, hvor børn som Hope jævnligt bliver fundet udsultet, mishandlet og udstødt af deres familier. 

Børnene bliver fordømt af deres familier og lokalsamfund, og helt bitte små vandrer de rundt i gaderne efter mad og drikke, hvor ingen vil hjælpe dem.

På nær Anja og andre nødhjælpsarbejdere, der forsøger at tage børnene til sig, give dem mad, vand, indlægge dem på hospitalet osv.

Hjælpen kom dermed også i sidste øjeblik for drengen Hope, som Anja valgte at fremhæve i et facebookopslag for en måned siden som et eksempel på de mange børns lidelser:

- Jeg har valgt at kalde drengen Hope, for lige nu håber vi allesammen på, at han overlever. Han er indlagt på sygehuset, og har I lyst til at støtte Hope med medicin og hospitalsregningerne, som man dagligt betaler for indlæggelse her i Nigeria, kan I give et bidrag, skrev hun derfor.

Læs også: Anja har indsamlet en million kroner til udsultet heksebarn: Jeg glemmer aldrig danskernes generøsitet

Anja fik held til at samle en million danske kroner ind til ved hjælp af sit opslag, hvor hun bad danskerne om hjælp til organisationen ”Din Nødhjælp”, som hun har stiftet.

Hope blev efterladt til at dø, men pengene gjorde det muligt at hjælpe ham, og nu har Anja Lovén derfor godt nyt. Det ser nemlig nu ud til, at Hope overlever takket være pengene og hjælpen:

- Endelig endelig endelig!!! I dag blev Hope udskrevet fra hospitalet!! Børnene har været så glade hele dagen. Min søn David Jr. Og jeg er tilbage i Danmark, fordi vi starter en landsturne i morgen. Men ej, hvor ville jeg ønske, jeg var der i dag, skriver hun på sin facebookside.

- Vores drøm gik i opfyldelse. Kan I forestille jer det? Det er sådan her, medmenneskelighed ser ud, skriver hun.

Hun takker derfor mange gange for hjælpen på sin facebookvæg

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip