Husker I kræftsyge Magnus? - I dag flyver han mod livsvigtig behandling

Pengene er strømmet mod 8-årige Magnus, så han kan modtage behandling mod den aggressive tumor i hjernen, der truer hans liv.

I dag kan han tage flyveren til Malaga på grund af alle de penge, danskerne har støttet med. I Malaga han kan få behandling, der ikke var muligt at modtage her i Danmark.

Skal ikke flyve så langt
Efter at Magnus og hans familie for et par dage siden fik den dårlige nyhed om, at hans tumor i hjernen var vokset med en centimeter på den ene led og to centimeter på den anden led, er det en lettelse, at han snart kommer i behandling.

Læs også: 8-årige kræftramte Magnus har en chanse: Pengene, som kan redde hans liv, er i hus 

Oprindeligt var det meningen, at Magnus skulle rejse til Houston, Texas i USA, men klinikken har en underafdeling i Malaga, og de udfører den form for behandling, som er rigtig for Magnus. Så nu han er blevet skånet for den lange rejse.

Familien begyndte indsamlingen i midten af februar. Det gjorde de, efter de fik beskeden, at der ikke var noget tilbud, som kunne hjælpe her i Danmark.

Overvældede over støtte
Da de startede facebook-siden Fighting for Magnus, havde de aldrig regnet med den kæmpe succes.

Vi havde ingen forventninger, da vi startede denne indsamling, men resultatet er jo overvældende, sagde Mette Braae, tante til Magnus til Dagens.dk 18. februar.

Til rejsen er der booket et privatfly. Det var først muligt, at få Magnus afsted med et rutefly tirsdag, og da den 8-årige dreng, har fået det værre, mente familien ikke, at de kunne vente en dag længere.

Læs også: Svindlere slår plat på 8-årige kræftramte Magnus: Snyder godhjertede donorer

Alle Mivs soldater
Med på rejsen kommer der en læge, som skal passe på Magnus under flyveturen.

Magnus mor er meget taknemmelig over hjælpen, og i går skrev hun om sin Miv (som er Magnus kælenavn):

- Tak til alle jer, der har gjort det muligt. På hver jeres måde har i bidraget til, at det i morgen er en realitet, at vores elskede Magnus kan få den hjælp, han fortjener.Tak til alle Mivs soldater.

Dagens Gossip