Hustru afslørede mand i bigami på Facebook

Det skriver The Sun.

Brian Frain og Anne-Marie Sim blev gift i 1999 efter en kort, men intens romance. Blot to måneder senere gik de hver til sit.

Men skilt blev de aldrig, og det ville Anne-Marie Sim lave om på i 2009. Hun ledte derfor efter sin husbond på Facebook og blev noget overrasket, da hun så et bryllupsbillede på hans profil.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Han havde nemlig giftet sig med Louise Meredith i Dukinfield nær Manchester - samme sted, hvor han i sin tid giftede sig med Anne-Marie Sim.

Sagen er nu kommet for retten, hvor han står til op mod syv års fængsel.

- Jeg troede oprigtigt, at jeg var hans første hustru, sagde Louise Meredith i retten.

Brian Frain påstår dog, at han havde fortalt hende om det.

Han troede dog ikke længere, at han var gift med Anne-Marie Sim, da der var gået så lang tid.

Dommen falder 7. august.

Dagens Gossip