Hvad gør du, hvis en anden kører galt i din bil?

Skrevet af Sol Stoffregen

03/03/2015

Dagens topnyheder

Artiklen indeholder affiliate links

Skal du låne din bil ud til din ven, datter eller en helt tredje, og er du i tvivl om, hvilke regler der gælder, hvis vedkommende kører galt i din bil? Det vil Samlino.dk forsøge at gøre dig klogere på i det følgende:

Betingelser
Som udgangspunkt er det den, som lider et tab (dig), der skal bære tabet. Hvis følgende fire betingelser er opfyldt, vil det dog være skadevolder (ven/ datter o. lign.), der er ansvarlig for at udbedre det økonomiske tab, som skaden har medført bilejeren:

- Der skal foreligge et ansvarsgrundlag hos skadevolderen (føreren af bilen)

- Der skal være en årsagsforbindelse mellem handlingen/den undladte handling og skaden/tabet

- Skaden og tabet skal have været påregnelig for skadevolderen

- Skadelidte (bilejeren) skal have lidt et tab

Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt jf. Erstatningsansvarsloven (lbkg. nr. 885 af 20/09/2005), har du krav på erstatning.

Erstatning
Reglen for erstatning er, at du skal stilles, som om skaden ikke var indtrådt. Det vil sige, at skadevolder skal betale din selvrisiko på bilforsikringen - typisk drejer det sig om 2.000-4.000 kr.

Resten af skaden vil så blive dækket af dit forsikringsselskab i tilfælde af, at du har tegnet en kaskoforsikring. Hvis du udelukkende har en ansvarsforsikring, er du ikke dækket, da ansvarsforsikringen udelukkende dækker de skader, du forvolder andre køretøjer, bygninger og personer. Kaskoforsikringen derimod dækker skader på din egen bil, som følge af uheld, brand eller tyveri..

Hos Samlino kan du indhente tre uforpligtende forsikringstilbud og se, om du kan slippe billigere, end du gør i dag.