Hvad lavede Bismarck under besættelsen?

Hun er historielærer på Rysensteen Gymnasium i hjertet af Vesterbro. Elevernes viden om besættelsestiden og Anden Verdenskrig skal testes. Prøven er en paratvidentest med 14 spørgsmål, der er udarbejdet af Berlingske Research og sendt ud til gymnasieelever og folkeskoleelever. Samtidig har Gallup TNS for Berlingske stillet de samme spørgsmål til 1.000 repræsentativt udvalgte danskere.

Testen går i gang. Eleverne får en halv time. Nogle flyver igennem de første par spørgsmål og vender hurtigt siderne. De fleste går dog lidt i stå senere hen.

På et tidspunkt kigger en pige op fra papiret. Hun har et opgivende blik i øjnene, og da hun får øjenkontakt med en af de andre piger, ryster hun let på hovedet, inden hun atter engang kigger ned i papiret og krydser sine svar af på de sidste par spørgsmål.

»Selvfølgelig er viden om Anden Verdenskrig vigtigt for danskerne og eleverne. Det er jo en meget grundlæggende del af danmarkshistorien, og det er ikke ret mange år siden – set i et historisk perspektiv,« siger Marie Brøndum efter prøven til Berlingkse.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på unge og ældres viden. For eksempel ved 66 procent af de ældre over 60, at den norske hær indledte kampe mod de tyske besættelsestropper i 1940. Kun 27 procent af skole- og gymnasieeleverne svarer rigtigt på det spørgsmål. Mens 62 procent i gruppen over 60 ved, at Werner Best som Nazi-Tysklands rigsbefuldmægtigede var leder af den tyske besættelsesmagt, kan kun 13 procent af skole- og gymnasieeleverne svare på det spørgsmål. 24 procent. tror, at det var den tyske kansler Otto von Bismarck (død 1898), og andre 24 procent peger på SS-lederen Heinrich Himmler. Mere end hver femte af de unge tror, at det var den svenske forfatter og dramatiker August Strindberg (død 1912) og ikke hans landsmand Raoul Gustav Wallenberg, der reddede flere tusinde jøder.Når det kommer til basale spørgsmål, som for eksempel hvornår Tyskland angreb Polen og startede Anden Verdenskrig, hvad der skete 9. april 1940 i Danmark, og hvornår Adolf Hitler var ved magten, så har de fleste – unge og ældre deres paratviden i orden. I gennemsnit svarer 80-90 pct. rigtigt. Også her er tendensen, at jo ældre man er, jo mere ved man.

Men der er generelt også huller i danskernes viden, og det gælder også de ældre.

Kun halvdelen af danskerne ved, at et af resultaterne af et af besættelsestidens absolutte vendepunkter, forhandlingspolitikkens sammenbrud 29. august 1943 – 70-års dagen blev markeret i går – var, at den danske hær og flåde blev afvæbnet. Og kun 53 procent ved, at Antikominternpagten havde til formål at bekæmpe kommunismen.

Henrik Skov Kristensen, ph.d. med speciale i besættelsestiden og leder af Frøslevlejrens Museum, der hører under Nationalmuseet, er ikke overrasket over, at ældres viden er større end unges.

»Det er der to årsager til. Den ene er, at de ældre er tættere på krigen og har haft forældre og bedsteforældre, der har kunnet berette om den tid. Krigen er et fikspunkt i deres verdensopfattelse. Den anden er undervisningen i skoler og gymnasier. Tidligere skulle undervisningen give eleverne paratviden, og derfor er folk over 60 bedre, når det gælder leksikal viden. I dag lærer de unge, hvor de kan finde viden, og derfor er deres paratviden mindre. Det kan man se i både folkeskolen, på gymnasiet og universitetet, hvor jeg selv er censor. Man stiller for få krav. Det er nyttigt at have en paratviden. Vi skal ikke tilbage til den gamle skole, men det er rart at have et skelet af viden, som man kan hæfte sin oplevelse af verden op på,« siger Henrik Skov Kristensen til Berlingske.

Jakob Sørensen, lektor ved KVUC (voksenundervisning), tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig, synes, at undersøgelsen afslører en begrænset viden om besættelseshistorien, særligt når man spørger lidt mere konkret, men det overrasker ham ikke.

»Jeg har gennem mit arbejde på Frihedsmuseet, universitetet og nu som lektor på KVUC et bredt kendskab til både unges og ældres historiske interesse. Specielt blandt unge i folkeskolen er der jo grænser for, hvor interesseret de er i historie, fordi så mange andre ting og interesser presser sig på. Min personlige indstilling er, at historiefaget er et grundlæggende dannelsesfag, og jeg mener, at de burde have meget mere undervisning i ikke mindst besættelsestiden,« siger Jakob Sørensen. Han mener ikke, at man kan klandre de unge, for det er relativt let at motivere dem til at interessere sig for historien. Problemet er i højere grad rammerne i folkeskolen og ikke mindst gymnasiet og HF.

»I folkeskolen er der en læseplan med 30 emner, som eleverne skal igennem. De skal f.eks. møde besættelsestiden. Der står konkret, at de skal have undervisning i 29. august 1943 og jødeaktionen. Men i gymnasiet og HF står der intet konkret om besættelsestiden og Anden Verdenskrig. Der står blot, at de som tema skal have om »ideologiernes kamp i det 20. århundrede.« Og det kan jo være hvad som helst,« siger Jakob Sørensen, som også mener, at der blandt lærerne er en vis træthed over for besættelsestiden og Anden Verdenskrig og et ønske om at undervise i andre emner som Den Kolde Krig, socialhistorie og velfærdsstatens dannelsen.

På Frihedsmuseet mødte han løbende folkeskoleklasser, der blev undervist i modstandskampen, mens det samme var undtagelsen, når det gjaldt gymnasie- eller HF-klasser.

»Så mit indtryk er, at besættelsestiden og Anden Verdenskrig er gledet ud af undervisningen i gymnasiet og HF, fordi der ikke er noget krav om at introducere eleverne for dette tema,« siger Jakob Sørensen til Berlingske.

På et punkt i undersøgelsen springer det i øjnene, at skole- og gymnasieelever ved mere end de ældre. 62 pct. af de unge ved, hvor mange jøder, der blev dræbt under Anden Verdenskrig. Kun 53 pct. af gruppen over 60 kan svare på det.

Ifølge Henrik Skov Kristensen afspejler det en forandring i undervisningen.

»Holocaust er blevet helt central i erindringen om Anden Verdenskrig. Det er blevet et moralsk og politisk fikspunkt, og det lærer man i undervisningen i dag mere om, end man lærer om Danmarks besættelse, og det er et internationalt fænomen. Synet på Anden Verdenskrig er ikke længere så nationalt. Det er blevet mere internationalt, og derved kommer Holocaust og andre folkedrab til at spille en større rolle. Det er også et emne, der handler om menneskerettigheder, som er meget oppe i tiden. Man kan også se, at anerkendelse af Holocaust er en betingelse for optagelse i EU,« siger Henrik Skov Kristensen.

Peder Kragh, formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og lektor på Greve Gymnasium, siger, at det er rigtigt, at der ikke er noget krav om undervisning i Anden Verdenskrig i gymnasiet. Ofte bliver der ikke undervist i emnet, fordi eleverne jo har mødt det i folkeskolen.

»Vi skal arbejde med »ideologiernes kamp«, og det kan man definere som både 30erne, Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Ofte beskæftiger man sig i gymnasiet med 30erne og slutter med Anden Verdenskrigs start, eller man kigger på Den Kolde Krig, der starter ved afslutningen på Anden Verdenskrig. Når jeg spørger mine elever i 1. g, hvad de har beskæftiget sig med tidligere, så siger de Anden Verdenskrig. Så tænker jeg, at de har en viden om det, som jeg kan bruge til at bygge videre på til andre emner, de ikke har viden om,« siger Peder Kragh til Berlingske.

Han begrunder også fravalget med et begrænset timetal, og at mange af eleverne – som skal have indflydelse på emnevalget – gerne vil undervises i andre emner. Spørger man formanden for historielærerne, om gymnasiet svigter undervisningen i besættelsen og Anden Verdenskrig lyder svaret:

»Nej, ikke som udgangspunkt. Anden Verdenskrig er helt central, men det er der også andre emner, der er. Vi ældre generationer ser Anden Verdenskrig som noget helt centralt, men ungdommen i dag ser mere 11. september 2001 eller Murens fald som noget centralt. Vi skal også være opmærksomme på, at synet på, hvad der er centralt, forandrer sig over tid.«

Dagens Gossip