Hvem ejer disse ting?: Politiet efterlyser ejere til tyvegods

Skrevet af Kirstine Petersen

12/06/2015

Mest læste i dag

En ransagning i en ejendom i tirsdags den 9. juni gav pote for Lokalpolitiet i Vejen. Der er bare et problem: Dét tyvegods, betjentene fandt på stedet, mangler nu ejere.

Derfor efterlyser politiet folk, der genkender eller oprindeligt ejer smykkerne. Et mini-kamera i læder-etui ca. 5x3 cm, et vedhæng indgraveret ”Bent” på forsiden og Fadervor på bagsiden, sølvtøj og smykker er nogle af de ting, Syd- og Sønderjylland Politi søger ejere til.

- Der er også blandt andet en sølvskål, en slipsenål med en julemand, en broche formet som et anker, to lommeure, et armbåndsur med metallænke med mere, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Tingene er fundet i Vejen kommune mellem Brørup og Ribe, og ved du noget om tingene på billedet, så kontakt da Lokalpolitiet i Vejen på telefon 1-1-4.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: