Hvem fører reformkapløbet?

På den ene side står SRSF-regeringen, der igen og igen giver udtryk for, at den gør det »nødvendige«, og at den rydder op efter et årti med uansvarlighed. På den anden side står særligt Venstre, der igen og igen betoner det forhold, at partiets reformer havde langt større økonomisk kraft, og som endog på det seneste har indrykket annoncer i landets aviser for at sprede budskabet.

Det gode spørgsmål er, hvem der har ret? Målt på arbejdsudbud – et centralt mål i de senere års økonomiske politik – er der ingen tvivl:

Venstre og de Konservative har med 127.200 personer skabt næsten fem gange så meget arbejdsudbud siden 2009, som Socialdemokraterne og SF, der tegner sig for 27.100. V og K deler dermed førstepladsen. På en andenplads kommer Dansk Folkeparti med 113.700 personer, mens Enhedslisten skraber bunden.

Regeringens støtteparti ender i et decideret minus på 5.000 på udbudskontoen. Det viser en gennemgang foretaget af Berlingske Politiko af samtlige politiske aftaler og reformer samt notater fra diverse ministerier, der er lavet siden 2009, hvor reformkapløbet med skattereformen Forårspakke 2.0 for alvor blev indledt.

Lars Løkke Rasmussen (V), Venstres formand, mener derfor, at det er et udtryk for historieforvanskning, når den nuværende regering både af sig selv og andre roses til skyerne for at tage historisk store skridt.

»Der er noget, der er gået i glemmebogen for dem, som nu står konstant og siger, at de rydder op. For de reformer, som vi lavede, var langt større end dem, den nuværende regering har præsteret. Læg dertil, at de reformer – med undtagelse af de Radikale – blev lavet uden deltagelse af de nuværende regeringspartier, og at de blev lavet i et politisk klima, hvor der var et valg rundt om hjørnet, hvor der var udsigt til, at vi ville tabe det, og hvor de, vi ville tabe det til, kørte totalt på frihjul,« siger han til Berlingske Aften.

»I den situation tog Dansk Folkeparti et ansvar, som de nuværende regeringspartier ikke ønskede at tage, og som nu bliver rost for sit afsindige mod for noget meget mindre, som Venstre uden undtagelse i øvrigt er med i. Det perspektiv hører med til den politiske historieskrivning. Dansk Folkeparti er mere ansvarlige end Socialdemokraterne og SF,« fortsætter den måske kommende statsminister.

De Radikale har bidraget til at skabe markant mere arbejdsudbud end regeringskollegaerne i Socialdemokraterne og SF. Det skyldes blandt andet, at de deltog i tilbagetrækningsreformen, som er den største strukturreform, der er gennemført i nyere tid. 92.100 personer i ekstra arbejdsudbud har partiet skaffet – og deri er ikke medregnet de 12.300 personer, som dagpengereformen bidrog med. Partiet fik nemlig ikke lov til at være aftalepart, selv om de Radikale varmt støttede reformen, stemte for den i folketingssalen og siden har stået på mål for den.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) svarer dog Venstres formand hårdt igen.

»Det tyder på, at Lars Løkkes korttidshukommelse er bedre end hans langtidshukommelse. For de reformer, som vi er meget stolte over at have medvirket til, kom jo efter et årti, hvor de private arbejdspladser var fosset ud af landet, og hvor alting var overophedet. Tænk, hvis hans store ambitioner til allersidst havde været til stede i de mange år han var fagminister og Anders Fogh Rasmussen var statsminister,« siger den radikale formand til Berlingske Aften.

»Som jeg har sagt tidligere, skal man passe på med at vurdere ting på størrelsen. I stedet for at stå der og sige ’øv bøv mine reformer er større end dine reformer’, skal man sige, at vi som land har brug for at få ført en økonomisk politik, der gør folk trygge til at disponere. Det gør regeringen, og det er jo sådan set det, der er interessant. Ikke alt det andet,« fortsætter Vestager.

Venstres daværende regeringskollega, de Konservative, har ikke været lige så aktive når det kommer til at minde om de politiske reformer, man gennemførte før valget. Alligevel mener formand Lars Barfoed afgjort, at det er et relevant perspektiv.

»Socialdemokraterne og SF har på ingen måde bidraget til at øge arbejdsudbuddet i det her land. Tværtimod gik de til valg på at modarbejde det. Det synes jeg da er vigtigt at få frem for historieskrivningens skyld,« siger han.

»Når det er sagt, er jeg nu mere optaget af at kigge fremad. For der er stadig et stort behov for at gennemføre ganske fundamentale reformer, hvis vi skal bevare de værdier, som er grundlaget for vores velfærdssamfund. Det er vigtigere for os,« fortsætter Lars Barfoed.

Finansminister Bjarne Corydon er en af hovedarkitekterne bag regeringens økonomiske politik. Han har noteret sig Venstres annoncekampagner og mener om Lars Løkke Rasmussens budskab, at det »forekommer at være ret febrilsk«.

»Når det kommer til substansen, synes jeg, at det er alt, alt for snævert at kigge alene på arbejdsudbud. Arbejdsudbud er bestemt vigtigt, men det sikrer ikke alene et rigt og velstående samfund. Der skal jo også gøres noget for at skabe arbejdspladser og beskæftigelse og for i øvrigt at holde styr på økonomien og udgifterne i vores velfærdssamfund. Det er måske den helt store forskel på os og den tidligere regering, at vi har det helhedsfokus,« siger Bjarne Corydon til Berlingske Aften.

Derved rører finansministeren ved noget centralt i den debat, der foregår. For er arbejdsudbuddet det bedst mulige mål til at vurdere økonomisk ansvarlighed? Det er et spørgsmål, der både deler det politiske og fagøkonomiske landkort.

Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, mener, at arbejdsudbuddet er det bedste parameter at tage afsæt i, når man skal sammenligne reformer. Han opererer – som mange andre af de såkaldte ligevægtsøkonomer – med en antagelse om, at arbejdsudbud på sigt afføder beskæftigelse.

»Derfor er det grundlaget for velstanden, og derfor er det også klart, at der er stor forskel på den nuværende og den tidligere regering. Den nuværende gennemfører mange reformer, men de er relativt små. Den tilbagetrækningsreform, som Lars Løkke Rasmussentog initiativ til, er fuldstændig afgørende. Uden den ville meget af det andet næsten være ligemeget. Det er dog Løkke, der står som reformmageren. Under Foghs lederskab i 00erne skete der stort set ingenting,« siger Sandemann Rasmussen.

Nina Smith, ligeledes økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er enig i, at arbejdsudbuddet er et vigtigt mål.

»Men man må huske, at der er forskel i politisk vanskelighed. Tilbagetrækningsreformen var det sidste af de lette instrumenter; den lå lige ved hånden, rent teknisk var den nem, og den gav enorme effekter. Det, der er meget positivt ved den nuværende regering, er, at den tager fat om nogle af de meget svære reformer, som også er ufatteligt vigtige, men som ikke lige giver et kæmpe arbejdsudbud. Det er et vigtigt aspekt,« siger hun til Berlingske Aften.

Dagens Gossip

Dagens TV