»Hvem har lyst til at bo i en ghetto?«

»Vi synes grundlæggende, det er en syg tankegang at stigmatisere boligområder som ghettoer. Hvis man vil have stærke mennesker til at flytte ind, så skal man i hvert fald ikke kalde dem for ghettoer og sætte dem på en liste. For hvem har lyst til at bo i en ghetto?« spørger partiets boligordfører, Lars Dohn (Ø).

Med regeringens nye aftale, der er indgået med de Konservative og Liberal Alliance, skal boligområder nu også bedømmes ud fra beboernes uddannelsesniveau og bruttoindkomst, hvor ghettolisten før blev lavet ud fra kriterier om arbejdsløshed, kriminalitet og andel af indvandrere. Det betyder, at syv boligområder ryger af listen, mens otte nye nu stemples som ghettoer.

»Boligen er rammen om vores liv, og vi vil jo gerne have et godt liv. Vi søger jo ikke hen imod det, som andre ringeagter, for der ligger en ringeagt i ghettobegrebet,« siger Lars Dohn, der mener, at listen bør droppes og erstattes af et helt andet fokus.

»Man skal gøre den almene boligsektor attraktiv ved at lokke nye virksomheder til, skabe liv i den, nedbringe huslejen og sørge for, at velhaverkommunerne også får en forpligtelse til at have almene boliger i deres udbud. Det at skabe arbejdspladser og socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder vil få en vis prioritet hos Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne,« siger han.

I regeringsgrundlaget står der, at antallet af udsatte boligområder skal være mindst halveret i løbet af de kommende ti år. Og her er netop ghettolisten et redskab til at nå målet, mener minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S).

»Skal man sætte målrettet ind over for de udfordringer, der er, skal man også vide, de er der. Og det at komme på listen giver nogle rettigheder, men søreme også en forpligtelse til at arbejde på at komme af den, fordi det indikerer, at man har nogle alvorlige problemer,« siger ministeren og påpeger, at han kun bruger ordet »udsatte boligområder«.

Men den køber Lars Dohn ikke.

»Man kan jo sagtens hjælpe uden at skulle stigmatisere og bruge sådan en betegnelse. I en kommune ved man jo godt, hvor der er særlige problemstillinger,« siger ordføreren, der bakkes op af Kommunernes Landsforening, KL, som heller ikke bryder sig om ghettobegrebet.

»Det er stigmatiserende og modarbejder forebyggelsen af, at problemerne i udsatte boligområder vokser sig større,« siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

Den nye ghettoaftale handler om mere og andet end den berygtede liste. Med aftalen forlænges regeringens Vækstplan DK, og det betyder, at der i den kommende år sættes ekstra fokus på at få beboerne i de udsatte boligområder i arbejde.

Dagens Gossip