Hvem har set noget? Fire kæmpe teleskoplæssere stjålet

Kort tid efter midnat natten til tirsdag stjal ukendte gerningsmænd fire gule JCB teleskoplæssere fra maskinhandler Nikolaisen & Larsen A/S på Holmegade 58 i Ulfborg.

Teleskoplæsserne, der har en samlet værdi på omkring to millioner kroner, er ikke lette at gemme, og derfor beder Midt- og Vestjyllands Politi nu offentligheden om hjælp i sagen. Hver maskine er cirka fem meter lange, 2,5 meter høje og to meter brede.

Politiet vil gerne høre borgere, som har observeret mistænkelig adfærd i nat omkring gerningsstedet i Ulfborg. Desuden er man interesseret i oplysninger om lastbiler med blokvogne, som formentlig er anvendt til at transportere maskinerne mod den dansk-tyske grænse.

Da maskinerne også kan være gemt af vejen for at blive hentet senere, beder politiet også befolkningen være opmærksomme på mistænkeligt parkerede teleskoplæssere.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Holstebro på telefon 114. 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip