Hvem har været bedst? De kan blive årets spiller i England

Det bliver afgjort d. 28. april, hvor stemmerne er gjort op. Det er medlemmerne af den engelske spillerforening (PFA) - altså spillernes selv - der afgør afstemningen, hvorfor prisen blandt udøverne anses som særligt ærefuld.

Ovenstående seks navne er i spil til den prestigefyldte hæder, hvilket betyder, at der i år ikke er fundet plads til hverken målmænd eller forsvarsspillere på listen.

Også Michael Laudrups angrebses Michu glimrer ved sit fravær, eftersom han i flere omgange er blevet omtalt som årets bedste indkøb.

Mest overraskende er det vel nok, at der blevet plads til Manchester Uniteds midtbanemand Michael Carrick.

- Du glemmer at han har vundet fire titler og masser af andre trofæer. Det er rigtig godt at se en spiller som ham blive anerkendt. Han er spillernes spiller. Han skaber ikke store overskrifter, men han er højt respekteret af sine kolleger, lyder begrundelsen fra chefen for den engelske spillerforening, Gordon Taylor.

Umiddelbart ligner det, at favoritterne til titlen er den giftige trekløver i form af Robin van Persie, Gareth Bale og Luis Suarez. Sidstnævnte kan dog komme til at lide under sit ry som en spiller, der har en særlig evne til at tiltrække sig fjender på fodboldbanen.

Gordon Taylor håber på, at spillerne husker Suarez for de kvaliteter, der har sendt ham på scoringstavlen hele 29 gange i sæsonen.

- Dette er en fodboldpris, og Suarez' fodboldmæssige evner skinner igennem. Det ville være naivt at tro, at kontroverser ikke vil fortsætte med at følge ham. Men jeg synes, ¿¿at hans fodbold har fortjent ham pladsen på listen, siger han.

Du kan læse begrundelsen for alle de nominerede spillere her

Fredag blev det ligeledes afgjort, hvem der er nomineret til prisen som årets ungdomsspiller i Premier League.

Her kæmper Christian Benteke, Romelu Lukaku, Danny Welbeck, Jack Wilshere, Gareth Bale og Eden Hazard om prisen.

Dagens Gossip