Hvem vil du se på Jelling Musikfestival?

Skrevet af Elo Christoffersen

08/10/2012

Dagens topnyheder

 

Hvis du var musikbooker på Jelling Musikfestival, hvem kunne du så tænke dig at sætte øverst på plakaten til den 25. udgave af festivalen?   Sådan spørger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen på festivalens hjemmeside.   Nu kan festivalgæsterne fortælle, hvem de gerne ser til 25 års jubilæums udgaven af Jelling Musikfestival.   - Vi er meget interesseret i at høre dine musikønsker - uanset om vi kan opfylde dem eller ej - synes vi, det er interessant at høre, hvem publikum gerne vil have på scenen til næste udgave af festivalen, siger Lars ”Charlie” Mortensen.   Han opfordrer folk til via et link på hjemmesiden at nævne tre kunstnere, som de gerne vil se på festivalen.   Jelling Musikfestival løber af stablen fra den 23.-26. maj næste år.   Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto).