Hver anden dansker kender ikke denne simple trafikregel

Skrevet af Marie Milling

13/07/2016

Dagens topnyheder

Når man kører ude på vejene, er det med at se sig ordentligt for.

Det er nemlig kun hver anden dansker, som ved hvad de skal gøre, når lyskurven viser gult.

Det skriver Gjensidige forsikring, som har fået lavet en undersøgelse af firmaet TNS Gallup.

Danskere kører i alt for høj grad over for gult, selvom de godt kan nå at bremse.

Gjensidige understreger i en pressemedelelse, at der ikke er noget at tage fejl af, hvis man kigger på reglerne.

- Færdselsloven er helt klar. Gult lys betyder stop - præcis som rødt lys. Kører man over for gult, koster det potentielt set en bøde på 1500 kr. Kører man over for rødt, får man udover en bøde på 2000 også et klip i kørekortet.

Læs også: Eksperter advarer: Du må ikke bruge dette, når du griller

Gult lys er beregnet til, at den trafik, som holder ude i krydset kan blive afviklet, så der er klar bane for dem, der skal krydse.

Det er faktisk kun tilladt at fortsætte for gult, hvis man skaber en farlig situation ved at bremse.

Undersøgelsen viser, at folk er af forskellige overbevisninger om, hvad det gule lys betyder, og deres misforståelser falder både ud til den strengere, men også den løsere side.

- Undersøgelsen viser, at blot hver anden ved, hvornår det er lovligt at fortsætte over for gult. Eksempelvis tror 26 %, at det er okay, blot de når ind i lyskrydset, mens der er gult, og 13 % tror, at man aldrig må køre over for gult. Begge tolkninger kan skabe problemer og farlige situationer i trafikken.

Det er især, de bløde trafikanter, som er i fare, når der er nogen, som kører frem for et gult lys.

De er ikke så hurtige som bilerne og kan derfor ikke nå at komme af vejen, inden vedkommende, som kører igennem krydset, for gult lys er der. 

OBS. Der var i første udgave af denne artikel en fejl om bødestraffen for at køre overfor gult og rødt lys, men det er nu rettet.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: