Hver anden føler sig stresset på grund af arbejdet: De er bare travle, mener arbejdsgiverne

Skrevet af Kirstine Petersen

11/04/2015

Mest læste i dag

- Ja, jeg har været stresset inden for de sidste fire uger.

Sådan svarer halvdelen af de adspurgte 2.400 ansatte i en ny undersøgelse, ifølge Avisen.dk.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for fagforeningen HK/Private, der blandt andre repræsenterer sekretærer, bogholdere, marketingsmedarbejdere og laboranter.

Af dem, som føler sig stressede, svarer halvdelen ydermere, at den primære kilde til stress er deres arbejde. 42 procent svarer, at presset relaterer sig til balancen mellem arbejde og privatliv.

Ni procent har ydermere været sygemeldt på grund af stress inden for det seneste år.

Læs også: Sådan kommer du af med hovedpinen på under et minut: Prøv selv her

Det høje tal kan dog skyldes, at folk forveklser travlhed med stress, mener Dansk Erhvervs Rikke B. Ørum, som er underdirektør og chef for HR og arbejdsmiljø:

- 50 procent lyder af meget, men man skal også tage højde for, at begrebet stress bruges bredt, og det også kan være udtryk for, at man har travlt, siger Rikke B. Ørum til Avisen.dk.

HK/Privat er langt fra enig i den dom og mener i stedet, at den usunde tilstand skyldes manglende indflydelse på arbejdet, dårlig ledelse og dårligt samarbejde med kollegaerne.

Hvad er dine erfaringer?

 

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: