Hver anden håndværker siger nej til efterløn

Hver anden håndværker har sagt farvel til efterlønnen.

I alt har godt 20.000 af byggeriets timelønnede dermed det seneste halve år valgt at hæve deres efterlønsopsparing. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det viser helt friske opgørelser, som bygningsarbejdernes arbejdsløshedskasser har udarbejdet efter 1. oktober, hvor der var deadline for at få egne efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

- Det er udtryk for, at efterlønsordningen er stærkt forringet og at lønmodtagerne ikke stoler på Folketinget. Mange tror ikke, efterlønnen selv i den forringede udgave består om 15-20 år, og det kan man vel dybest ikke fortænke dem i, siger Max Mayer, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Alene blandt Blik og Rørs efterlønsberettigede medlemmer har 57 procent valgt at få pengene udbetalt. I Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, hvor vvs'erne og malere er medlem, har samlet 4.656 valgt at forlade efterlønsordningen. Det svarer til 51 procent af de efterlønsberettigede. Blandt malerne er fravalgsprocenten 49.

Dagens Gossip