Hver femte taber i kræftlotteriet

Lider man derimod af prostatakræft, har man kun en fifty-fifty procents chance for at blive opereret inden for den fagligt fastsatte tidsfrist på 50 dage, skriver Berlingske.

Der er enorme forskelle på, hvor hurtigt danske kræftpatienter bliver undersøgt og behandlet. Dét fremgår af tal fra den første nationale monitorering af de såkaldte kræftpakker, som blev indført i 2008 og 2009 for at sikre patienterne en langt hurtigere udredning og behandling. For kvinder med kræft i æggestokkene er det for eksempel 85 procent, som bliver opereret inden for den såkaldte standardforløbstid. For patienter med blærekræft er det kun 56 procent, og for store kræftsygdomme som lungekræft og brystkræft overskrides tidsfristerne for hver fjerde patient.

På landsplan er det 78 procent af patienterne, der kommer gennem de relevante behandlinger inden for tidsfristerne, mens hver femte ikke når i mål i tide.

Mens sundhedsminister Astrid Krag (SF) og topfolk i regionerne overvejende er positive over for resultaterne, er Kræftens Bekæmpelse stærkt kritisk.

»Det hér er bestemt ikke godt nok, og jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke går bedre. Vi ved, at antallet af patienter, for eksempel kvinder med lungekræft, vil stige kraftigt, og hvis det allerede nu er svært at få dem igennem forløbet til tiden, vil det være helt galt om få år,« siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Han fremhæver, at for eksempel Aalborg Sygehus har været i stand til at få 100 procent af sine lungekræftpatienter igennem forløbet inden for tidsfristen, og hvis man gør det hér, »bør det også være muligt at få langt flere igennem andre steder i landet«. Kræftens Bekæmpelse mener således, at det som minimum bør være 90 procent af patienterne, der får den skitserede hurtige indsats i kræftpakkerne.

Kræftpakkerne betragtes som et af de mest ambitiøse af en række initiativer for at løfte kvaliteten af den danske kræftbehandling og øge patienternes chance for at overleve sygdommen.

Gennem en årrække er der brugt store milliardbeløb på at udvide behandlingskapaciteten, og omdrejningspunktet har i vid udstrækning været, at det skulle gå hurtigere dels med at få stillet diagnosen og dels med at få sat patienterne i den fornødne behandling, det vil sige operation, kemo- og strålebehandling.

Med pakkeforløbene har fagfolk opstillet standardforløb for 32 forskellige kræftsygdomme, som skitserer, hvor hurtigt det ideelt set bør foregå med at få udført de forskellige elementer i forløbet.

Formålet er at sikre patienterne et forløb »uden unødig ventetid«, så flere helbredes og får et længere liv. Metoden har eksisteret længe i for eksempel Tyskland, og herhjemme har blandt andet Vejle Sygehus haft succes med dem i en længere årrække.

Sundhedsminister Astrid Krag kalder det »positivt, at regionerne i de fleste tilfælde lever op til de faglige målsætninger for forløbstiderne på kræftområdet«. Men hun konstaterer også, at tallene i den nye, nationale undersøgelse viser, »at vi ikke er i mål med kræftbehandlingen endnu«.

»For den enkelte patient er det utrolig vigtigt, at tiden, der går, fra den første mistanke om kræft opstår, til man kommer i behandling, er så kort som overhovedet mulig. Derfor har det været vigtigt med et nyt redskab til at følge udviklingen for pakkeforløbene,« siger Astrid Krag.

Den nationale måling kommer, efter at blandt andre Rigsrevisionen har haft rettet en hård kritik mod skiftende sundhedsministre i VK-regeringen for ikke at have etableret en detaljeret overvågning af pakkeforløbene, som man fra start havde lovet.

Den proces er der først blevet sat fart på, efter at der på ny kom en stribe eksempler frem i medierne på, at patienter måtte vente længe på behandling og heller ikke blev henvist til nabosygehuse, hvor der var ledig kapacitet.

»Det er ikke tilfredsstillende, og derfor er jeg glad for, at den nye monitoreringsmodel gør det muligt at identificere områder, hvor der skal sættes målrettet ind i regionerne for at nedbringe forløbstiderne. Det vil komme patienterne til gavn,« siger Astrid Krag.

I regionerne er vurderingen, at man er nået langt og er godt på vej. Men der er også en erkendelse af, at det halter på nogle områder, ikke mindst på behandlingen af prostatakræft. Det kan for eksempel blive nødvendigt at få udbygget kapaciteten på røntgenområdet ved blandt andet at købe skanninger på privathospitalerne, mener formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

»Overordnet går det rigtigt godt. Men vi skal have set på de flaskehalse, der er,« siger han.

Blandt kræftlægerne er holdningen, at det er urealistisk at nå helt op på, at 90 procent af patienterne kommer igennem pakkeforløbene inden for tidsfristerne.

Dels ønsker en del patienter af personlige årsager at udsætte behandlingen nogle dage, fordi de for eksempel godt vil have overstået et sølvbryllup. Dels lider mange af såkaldte konkurrerende lidelser, for eksempel KOL eller hjertesygdom, som skal bringes under kontrol, før de for eksempel kan gennemgå en stor lungekræftoperation.

»Men der er bestemt også et forbedringspotentiale, og vi skal helt sikkert have analyseret, hvad der er galt de steder, hvor vi er langt fra at nå i mål. For eksempel når det gælder prostatakræft,« siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Anders Bonde Jensen.

Dagens Gossip