Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed

Reglerne er egentlig klare nok. Ledige på kontanthjælp eller dagpenge skal være aktivt jobsøgende og klar til at tage et arbejde med kort varsel. Alligevel står knap hver fjerde ledig under 30 år reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, viser nye beregninger. Det skriver Berlingske Business.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har regnet videre på tal fra Danmarks Statistiks såkaldte arbejdskraftundersøgelse, hvor de ledige bliver spurgt om deres jobsøgning og parathed til at arbejde. Resultatet viser, at mange tusinde ledige ikke lever op til kravene for at få kontanthjælp eller dagpenge.

På tværs af aldersgrupper er det omkring 16 procent af kontanthjælps- og dagpengemodtagerne, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at de enten ikke søger job eller kan tiltræde et job inden for 14 dage, selv om det er en forudsætning for at modtage ydelserne.

»Det viser meget tydeligt, at rigtig mange ledige ikke kan se gevinsten ved at tage et job. Det er umuligt at kontrollere sig helt ud af problemet. Det store problem er, at der for rigtig mange ledige ikke er det store incitament til at tage et lavtlønsarbejde. I en situation med meget fokus på ungdomsarbejdsløshed, er det et meget alvorligt problem,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen til Berlingske Business.

Blandt de 18-29-årige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere er 24,4 procent enten ikke aktivt jobsøgende eller kan ikke tiltræde et job inden for 14 dage. Formelt er rådighedskravene for at modtage dagpenge eller kontanthjælp imidlertid endnu mere strikse, og problemet med ledige, der ikke lever op til kravene, kan dermed reelt være endnu højere.Uacceptabelt

Både oppositionen og regeringspartierne fastslår, at det er uacceptabelt, hvis de ledige ikke står til rådighed. Men der er uenighed om, hvad man skal konkludere på baggrund af de nye tal. I Venstre mener man ligesom DA, at der skal gøres mere for at sikre, at det kan betale sig at arbejde. Skattereformen fra sidste år trækker i forvejen i den retning, men den er ikke tilstrækkelig, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.

»Når så mange reelt ikke står til rådighed viser det, at vi skal videre med endnu en skattereform. Her skal vi sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det kan gøres på flere måder, og vi har tidligere med succes forhøjet beskæftigelsesfradraget,« siger han.

Skattereformen fra sidste år har i forvejen indført et beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og dæmpet reguleringen af overførselsindkomsterne. Begge dele øger incitamentet for at arbejde og bliver indført gradvist over en længere årrække. Det er dog først i 2023, at man vil se den fulde effekt.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) understreger, at der skal sanktioneres, hvis de ledige ikke står til rådighed. Men hun fastslår samtidig, at langt hovedparten af de ledige gerne vil have et job og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Den gruppe, der ikke står til rådighed, skal rådighedsvurderes i enten jobcentret eller a-kassen. Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at det her er en spørgeskemaundersøgelse. Den giver ikke et fuldstændigt billede af vores arbejdsmarked,« lyder det fra Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.Radikale overrasket

Hos de Radikale er arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq overrasket over, hvor mange der ikke er aktivt jobsøgende. Han forventer dog, at tallet vil falde, når kontanthjælpsreformen, der blev vedtaget før sommerferien, træder i kraft ved årsskiftet.

»Reformen sikrer, at unge, der ikke er i arbejde, skal tage en uddannelse, og man bliver stillet til regnskab med det samme. Ydelserne er ikke et tag-selv-bord. Man skal søge aktivt. Punktum,« siger Nadeem Farooq.

Han afviser dog, at der er behov for at skabe øget økonomisk gevinst ved at tage et lavtlønsjob.

»De fleste ledige vil gerne have et arbejde, og jeg synes ikke, at vi skal skære i deres overførselsindkomster og dermed øge uligheden. Nu skal vi give kontanthjælpsreformen lov til at virke,« siger Nadeem Farooq.

DA har udregnet, at en enlig forsørger på kontanthjælp, der får et job som kasseassistent til 108 kr. i timen (ekskl. arbejdsgiverbidrag til pension), blot vil opleve en stigning i rådighedsbeløbet på 1.100 kr. pr. måned ved et fuldtidsjob.

Resten af timelønnen bliver spist af skat, modregning af kontanthjælp og lavere boligstøtte.

På lønmodtagersiden afviser LO, at de nye tal giver anledning til at skabe større gevinst ved at tage et arbejde. LO-sekretær Ejner Holst mener, at undersøgelsen er unuanceret, idet den ikke beskæftiger sig med årsagerne til den manglende jobsøgning.

»Der kan være mange årsager til, at de ledige ikke har søgt arbejde de seneste fire uger. Der skal for det første være nogle job, før at man kan søge aktivt. Det kan også være, at man afventer, at ens barn kan få en institutionsplads om nogle uger. Pointen er, at der kan være mange forklaringer, og dem mangler vi her,« siger han.

Andelen af 18-29-årige ledige, der ikke står til rådighed, svarer til omkring 7.600 personer.

 

Dagens Gossip

Dagens TV