Hver sjette dansker lejer bil på ferien

Kørekortet kommer med på mange danskeres sommerferie i år. Hver sjette (16 procent) planlægger nemlig at leje en bil på destinationen i håb om at få mulighed for at opleve andet end den by, som de tager på ferie til. Det viser en ny undersøgelse foretaget af ferieboligportalen SunnyRentals.com.

Knap tre ud af fire siger, at det først og fremmest er for at se andet end den ferieby, de bor i.

Vi elsker bilens frihed

Det er ikke kun for at få en på opleveren, at vi lejer bil, når vi er på ferie. Lidt under to tredjedele (64 procent) kan nemlig ikke undvære den frihed, som bilen giver.

Køreturen fra A til B fører tilmed ofte igennem smuk natur og er således en seværdighed i sig selv.

- På ferien vil vi gerne være uafhængige, og bilen giver os mulighed for at tage, hvorhen vi vil, hvornår vi vil. Og til forskel fra for eksempel at tage på busrejse med faste stop undervejs, så bestemmer man helt selv, når man har adgang til bil på ferien. Mange ferieboliger ligger tilmed i naturskønne områder, som det vil være ærgerligt ikke at opleve, når man alligevel er i nærhedent, mener Kim Konstantin Sølbeck fra SunnyRentals.com.

Plads til det hele

De andre årsager til, at vi lejer bil er, at det er nemt og bekvemt, og der er plads til det hele. Hver femte (20 procent) tilkendegiver desuden, at de lejer bil, fordi der er lang afstand fra lufthavnen til det sted, de skal holde ferie. Bilen har derudover plads til al bagage, børn familie og venner.

Dagens Gossip

Dagens TV