Hver syvende mener ikke, deres job giver mening

Næsten otte ud af ti (76 procent) føler, at de går ind i 2015 med et arbejde, der giver mening for dem. Det fremgår af en analyse, TNS Gallup har udført for Krifa.

Den samme analyse viser også, at næsten hver syvende (15 procent) ikke føler, de har et arbejde, der giver mening.

Krifa ønsker ikke at tage de negative briller på, men mener, det er alvorligt, at så mange som næsten hver syvende ikke føler, de har et arbejde, der giver mening.

- Det er er et problem, at så mange ikke føler, deres arbejde giver mening. Det er ikke bare et problem for den enkeltes arbejdsglæde, men påvirker også negativt på deres kollegaers arbejdsglæde, trivselen på arbejdspladsen og også på effektiviteten og dermed en virksomheds indtjening. Der bør derfor fra både lønmodtagere og arbejdsgivere være bred enighed om og interesse i at få diagnosticeret, hvad der er galt, og hvad der er at gøre ved det, lyder det fra Krifa.

Fakta
Føler du, at du går ind i 2015 med et arbejde, der giver mening for dig?
Ja: 76 procent
Nej: 15 procent
Ved ikke: 10 procent'

Undersøgelsen er gennemført den 10. til den 17. december og er baseret på GallupForums webinterview med 1.012 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år og derover.
 

Dagens Gossip

Dagens TV