Hver tiende mand har været utro i år

Julefrokoster er anledning til utroskab. Det er ingen hemmelighed. Men overraskende er det, at allerede inden december i år har syv procent af danskerne været utro. Det viser en ny meningsmåling foretaget af YouGov for MetroXpress.

Og det er mændene, der har været rigtig slemme. I følge undersøgelsen har hver tiende mand været utro.

Parterapeut Martin Østergaard mener det skyldes, at mændene har sværere ved at tale om problemer i et parforhold.

- Så kan det føles lettere at række ud mod en anden kvinde, hvis noget går skævt, siger han til MetroXpress.

Sexolog Sara Skaarup mener, at kvinderne er lige så slemme som mændene - selv om det i undersøgelsen blot er tale om fire procent. Kvinderne tør bare ikke snakke om deres udåd:

- Det hænger sammen med folks opfattelse af, at det er mandens natur, at han skal ud og løbe hornene af sig, mens kvinden betragtes som 'billig', hvis hun har mange sexpartnere, mener Sara Skaarup.

Dagens Gossip