Hver tredje chef føler sig snydt af nyansatte

Ifølge jobansøgningerne er de fleksible, ambitiøse, ansvarsfulde og samarbejdsvillige, men når hverdagen melder sig for de nye medarbejdere, lever virkeligheden ikke altid op til de flotte ord.

225 chefer har over for det svenske tidsskrift Chef svaret på spørgsmål om ansættelse af nye medarbejdere. Og hver tredje føler sig snydt hver anden gang de rekrutterer. Det skriver SvD Näringsliv. Fem ud af ti chefer føler sig snydt hver fjerde gang, de rekrutterer.

Den bedste måde at undgå skuffelser er et godt udvælgelsessystem, mener psykolog og ekspert i rekruttering, Henric Bruvik.

»Mange arbejdsgivere opfører sig som gamblere, når de skal rekruttere. De tror, at de kan slå systemet og finde det talent, som alle andre har overset. Ud fra en normalfordelingskurve er de allerfleste mennesker middelmådige. Man kan være heldig nogle enkelte gange, men for at have held med at ansætte gode medarbejdere over tid, har man brug for at godt udvælgelsessystem og holde sig til det,« siger Henric Bruvik til SvD Näringsliv.

Tidspres og forblændelse er to af de faktorer, som kan lede en chef ud i det forkerte valg i en ansættelsesrunde.

»Det er svært, det her. Sommetider går chefen i panik, og vil bare ansætte nogen. Hvis man så også bliver forblændet af en persons fine CV oig meritter, er det let at se bort fra de personlige egenskaber,« siger Nicklas Ljungström, der selv står i spidsen for rekrutterings-virksomheden 10ton.

Dagens Gossip