Hvide Hus-koncert aflyst efter skyderiet i Washington

Skrevet af Aller

17/09/2013
Skyderiet på den amerikanske flådes administrative hovedkvarter i Washington DC i går fik Det Hvide Hus til at aflyse en koncert med Gloria Estefan og Ricky Martin med meget kort varsel. Præsident Barack Obama og hans kone Michelle skulle have været værter for arrangementet med overskriften »Musica Latina«, men under indtryk af mandagens blodige hændelser, der kostede mindst 13 mennesker livet, valgte præsidenten at aflyse blot halvanden time før han skulle have budt velkommen. »I lyset af de tragiske begivenheder på Washington Navy Yard og af respekt for ofrene og deres familier bliver »Musica Latina« udskudt til en senere dato«, hed det i en udtalelse fra Obama. Ud over Estefan og Martin havde koncerten en halv snes solister på programmet, heriblandt Natalie Cole, Alejandro Sanz og Arturo Sandoval. Begivenheden skulle båndes til TV som led i serien »Performances at the White House«. Samtidig skulle den være med til at markere USAs såkaldte Hispanic Month, der startede søndag. Skuddramaet får også underholdningsindustriens kendisser til tasterne. LeAnn Rimes kalder således massedrabet »forfærdelig og dybt tragisk«, mens sangerindens countrykollega Billy Ray Cyrus beklager, at USA skal opleve endnu et skyderi af denne type. »Bed for vores land«, lyder hans opfordring på Twitter. »The Newsroom«-skuespillerinden Olivia Munn fortæller samme sted, at hun tænker på de berørte og den tidligere »Sabrina - skolens heks«-stjerne Melissa Joan Hart følger Cyrus’ tankegang: »Utroligt så ofte disse skyderier forekommer«, konstaterer hun. R&B-sangerinden Mya bemærker, at hun ofte har mareridt på grund af volden i det amerikanske samfund og mandag vågnede op til et virkeligt mareridt. Også Gloria Estefan og Ricky Martin meldte sig med kondolencehilsener til de efterladte. Gerningsmanden, en 34-årig sikkerhedsgodkendt texaner, blev dræbt af politiet. Hans motiv er endnu ukendt.

Dagens topnyheder