Hvide mænd med kraftige læber bag tyveri fra solcenter

Måske kender du en af disse to drenge eller mænd, der stod bag et tyveri fra et solcenter på Herlev Hovedgade i Herlev.

Tyveriet fandt sted søndag morgen ved 8-tiden, hvor de to mænd indfandt sig i solcenteret kort efter åbningstiden, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Med et koben og en skruetrækker brød de betalings- og vekselkasser op. De to slap af sted med et større kontant beløb og beskrives som:

A: Mand, 15-25 år, 170-180 cm høj og fedladen af bygning. Han var hvid i huden, havde kraftige læber og var iført en lys hættetrøje, sorte bukser, sorte sneakers og grå arbejdshandsker. Han medbragte et koben.

B: Mand, 15-25 år, 180-190 cm høj og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og iført en sort hættetrøje, blå jeans, sorte Adidas løbesko og sorte handsker. Han medbragte en skruetrækker.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, og det kan ske på nummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV