Hvidhval set i Aabenraa Fjord

Hvalen blev observeret af Steen Poulsen fra Feldstedskov ved Aabenraa, og det skete mens han og familien nød deres eftermiddagskaffe.

- Jeg kunne slet ikke få det til at passe sammen, men så gik jeg på hjemmesiden hvaler.dk og fandt et telefonnummer, som jeg ringede til, fortæller Steen Poulsen til DR Syd.

I telefonen bekræftede hvalkenderen Thyge Jensen fra hvaler.dk, at det efter al sandsynlighed, er en hvidhval.

Hvidhvalen var omkring 100 meter ud for kysten, da Steen Poulsen fik øje på den og han nåede at se den i over fem minutter, før den fortsatte i østgående retning.

Thyge Jensen mener, at hvidhvalen i Aabenraa Fjord godt kan være den samme, som den, der for en lille måned siden blev set i Flensborg Fjord.

Dagens Gossip