Hvidt pulver lukkede posthus midlertidigt

Ifølge vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lukkede betjentene straks posthuset.

»Vi tager det altid alvorligt med den slags anmeldelser,« siger vagtchef Søren Østervig.

Efter tre kvarter kunne breve og pakker dog igen langes over disken, for patruljen fik vished om det hvide indhold af pakken, da modtageren mødte op ved butikken.

»En tyrkisk dame stod til at hente pakken, så hun kunne fortælle os, at pakkens hvide pulver var ganske ufarligt, nemlig sukker som bliver brugt i røgelse,« siger vagtchefen.

Sydsjællands Politi roste efterfølgende Kvicklys kunder og personale på Twitter:

»STOR ROS fra Brand & Politi til kunder og personale i Kvickly Næstved for deres ro og håndtering af »pulversagen«. Vagtchefen.«

BNB

Dagens Gossip