Hvilken af disse 8 døre vælger du? Valget afslører din fremtid

De fleste vil gerne vide, hvordan deres liv kommer til at forme sig. Hvilke valg kommer man til at træffe, og hvad sætter man højt i livet fremadrettet? Måske er der hjælp at hente i en simpel test, der cirkulerer på nettet for tiden.

Det kræver muligvis, at man tror på forudsigelser, horoskoper og clairvoyante, hvis man skal tage denne test for gode varer, men uanset hvad man tror på, er det sjovt at få kortlagt sin personlighed og derved få et glimt af en mulig fremtid.

Læs ogsåFå psykologens svar: Det her betyder fem populære sexdrømme i virkeligheden

Alt hvad du skal gøre er at kigge på otte nedenstående døre og vælge den dør, du helst vil gå ind ad, skriver Littlethings. Husk nummeret og læs, hvad din dør afslører om dig.

De otte døre, du skal vælge mellem, kommer her:

Dør 1: Du længes efter det simple liv med simple ting. Du vil gerne dyrke stilheden og holder af at være alene. Men når du er sammen med andre, må det gerne foregå i hjemmelige omgivelser med tætte venner og den nærmeste familie.
Din fremtid ser lys ud, fordi du ved, hvad du går efter i livet: det simple uden drama. Men pas på, det kan også blive for kedeligt.

Dør 2: Du drømmer om at blive endnu rigere, end du er, men du ved godt, at det kræver hårdt arbejde. Du vil gerne klatre opad i livet, viser trappen i entreen, og tager et trin ad gangen på den lange vej til fine ting og penge. Du trives med hele tiden at være på vej mod noget andet og bedre.

Læs også: Fire typer fødder: Det siger din fodform om dig

Dør 3: Du har en tendens til at bevæge dig ud på dybt vand på ukendte steder. Du er til eventyr uden en fast rute. Brandhanen ved døren er et symbol på fare - en fare der måske gemmer sig bag døren. Hvis du har brændt fingrene for mange gange, er det måske på tide at være mere forsigtig.

Dør 4: Du er typen, der er klar til kamp - både i retten, på kontoret, i bussen og i hjemmet. Du er udstyret med en retfærdighedssans og går ikke af vejen for en diskussion eller udfordring, og det kan ofte betale sig. Den røde farve på døren står for magt. Du er klar til at indtage slottet - jern og mursten kan ikke holde dig ude.

Dør 5: Du går efter noget behageligt og roligt i livet, og de mennesker, du omgiver dig med, skal være loyale, trofaste og holde af dig. Grunden til du søger fred og ro, kan hænge sammen med en barsk fortid personligt eller professionelt. Du skal være glad for, at du ved, hvad du vil: Gå efter det sikre og holde dig fra det risikable.

Dør 6: Trods hårde tider skal du nok klare dig og komme godt igennem livet. Men du mangler stadig lidt udfordringer, inden du kan slappe helt af. Men fortvivl ej, du kan se lyset og vejen ud af de svære tider. Det kræver, at du holder fokus for at nå i mål.

Læs også: Dronning Margrethe er en Shih Tzu: Hvilken slags hund er du?

Dør 7: Du må hellere forberede dig på noget kaos i dit liv fremadrettet, der kan ske noget uventet fra alle kanter, men du skal nok klare dig igennem. Du er typen, der trives med at ikke at vide, hvad dit næste skridt bliver. På den måde holder du alle døre åbne, hvilket giver dig mange muligheder. Når det bliver værst, skal du være klar til at åbne en ny dør.

Dør 8: Du er nysgerrig med stort N, og du kender forskellen mellem skødesløshed og nysgerrighed, hvilket er en stor fordel. Du har en ide om konsekvenserne, når du springer ud i noget risikabelt, og det giver dig et forspring. Du har tænkt på at gøre en bestemt ting, men er ikke helt sikker på, om det er klogt…men du skal gøre det. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip