Hvor er Mona? Politiet efterlyser ejer af vielsesring

Skrevet af Laura Nygaard

10/08/2015

Dagens topnyheder

Er du gift eller forlovet med Mona, eller har du fået stjålet andre smykker, så ligger politiet i Sønderborg muligvis inde med dine savnede skatte.

Ved en ransagning har lokalpolitiet i Sønderborg fundet forskellige smykker, som formodentlig er stjålet. Det kan dog være sket hvor som helst i landet, oplyser de.

Det drejer sig blandt andet om to fingerringe, to halskæder samt en ørering. Den ene ring er indgraveret med teksten ‘Mona 28-3-79”’ og er sandsynligvis en vielses- eller forlovelsesring.

Se fotos af de stjåle smykker under artiklen.

Kender du noget til en Mona, der blev gift eller forlovet den 28. marts 1979 - eller genkender du nogle af de andre smykker, vil lokalpolitiet i Sønderborg gerne høre fra dig snarest muligt på telefon 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: