Hvor ofte skal du skifte dit sengetøj?

Et af de ofte tilbagevendende spørgsmål i hjemmet er, hvor ofte man egentloig behøver at skifte sit sengetøj?

Det afhænger selvfølgelig af mange ting, men overordnet er det faktisk ikke så ofte som mange nok går rundt og tror.

Anne-Grete Rasmussen, der er lektor ved University College Sjælland og til dagligt underviser i sundhed og hygiejne, mener nemlig ikke man skal det skifte sengetøjet særlig ofte.

Hun mener faktisk at hver fjerde eller sjette uge er tilstrækkeligt, og selv skifter hun først sengetøjet efter otte uger.

- Jeg har den holdning, at man skal passe på med at vaske for meget. Det kommer selvfølgelig an på mange ting. Men er du ren, når du går i seng, kan du sagtens ligge længe i det, siger Anne-Grete Rasmussen til Alive.dk

Når det er sagt, så spiller forhold som hvor meget man ligger og sveder om natten, sygdom eller allergi selvfølgelig en rolle.

Så fremfor at vaske sengetøjet ofte, så mener hun at man bare skal huske at pleje sin dyne og pude.

- Sørg for at ryste dynen hver morgen. På den måde får du ekskrementerne fra husstøvmiderne væk, og det er dem, der kan genere luftvejene. Det er sådan set ikke miderne i sig selv. Du skal også folde dynen sammen i fodenden, så det sted, du har ligget på om natten, får luft, siger Anne-Grete Rasmussen.

Og så er det en god idé at lægge dynen ud i solen, for det tørrer dynen og hindrer at bakterierne bliver til flere.

Dagens Gossip

Dagens TV