Hvor ofte skal håndklæder og sengetøj vaskes? Få svaret her

Det kan være lidt af en balancegang at lure, hvor tit du vaske fx håndklæder og sengetøj? Hvis du gør det for ofte, risikerer du at ødelægge tingenes levetid, men modsat kan det blive rigtig ulækkert, hvis du strækker den for længe.

Nogen holder på, at et badehåndklæde kan bruges til syv bade, mens andre mener, at alle bade kræver et rent håndklæde. Forvirringen er mindst lige så stor, når det kommer til sengetøj - ikke mindst fordi det kan være svært at huske, hvornår man sidst skiftede.

Læs også: Lad være med at skylle de beskidte tallerkner af

Den amerikanske huskeholdnings-hjemmeside Goodhousekeeping.com med gode råd har taget emnet under kyndig behandling.

Og nej du kan ikke lugte dig til, om dine håndklæder eller dit sengetøj skal vaskes, slår Goodhousekeeping.com fast.

Læs også: Advarsel mod "ren-ovn-trick": Jysk mor ligger i koma

Sengetøjs-hovedreglen hedder, at sengetøj skal i vaskemaskinen mindst hver 14. dag. Men hvis du sveder meget om natten, så skal du forbi vaskemaskinen hver uge. Til gengæld kan du nøjes med at vaske din dyne og pude 2-3 gange om året.

Badehåndklæder skal derimod vaskes meget oftere end sengetøj, her lyder Goodhousekeeping.com's råd: Efter 3-4 gange brug skal håndklædet smides til vask. Såfremt man husker at hænge sit håndklæde op og folde det helt ud i et rum med luft. Bruger man håndklædet til træning så skal det vaskes oftere.

Læs også: Så klamme er dine viskestykker

Bademåtten, der troligt ligger foran badet, bør heller ikke glemmes. Hvis I er en familie, skal bademåtten gerne en tur i vaskemaskinen på ugentlig basis. Hvis du køber en vendbar bademåtte, kan du slippe med hver anden uge. 

Dagens Gossip